De bedste af de bedste barolo'er årgang 2005 er ikke for børn og svage sjæle.

Af Søren Frank
Torsdag 14. januar 2010

For et par år siden startede vi serien »Den store årgang« om 2005, som i sjælden grad har givet høj kvalitet rundt om i Europas klassiske vindistrikter. Ikke mindst i Bordeaux og Bourgogne, hvor kvaliteten - og før-krise-priserne - nåede historiske højder.

Søren Frank anmelder: Her er 15 Barolo-vine

Nu vender vi så, som lovet, tilbage med de sidste sent frigivne appellationer, i første omgang barolo (brunello er først blevet frigivet per 1/1 i år og vil først ramme hylderne senere på året).

Lad det være sagt med det samme, at man i Italien ikke i samme grad som i Frankrig gik rundt med hænderne over hovedet i 2005.

Ikke mindst set i forhold til den yderst succesrige forgænger 04 var 05 et mere vanskeligt år. Mens temperaturerne generelt ikke var over normalen, så satte tørke midt på sommeren sine steder modningen af druernes garvesyre lidt i stå, og udbredt regn i starten af oktober fortyndede mosten for dem, som ikke havde nået at høste forinden.

Kvaliteten er ikke desto mindre fin - i hvert fald hvad angår de bedste af de bedste, som vi beskæftiger os med i denne sammenhæng. Der er tale om en relativt klassisk årgang uden 04’ernes tendens til indimellem af at være lidt småvarme i frugten. Tanninen, som jo er nebbiolodruens varemærke, er ganske markant i 05 - ikke mindst fordi syren også er høj, hvilket forstærker oplevelsen af tannin.

En vin afstikker dog lidt fra normalen, og det er traditionalisten Giacomo Conternos Cascina Francia, som er lettere og mere umiddelbart drikkelig end normalt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at sådan ville flere af vinene fra et år som 05 måske have været før nutidens produktionsform med grøn høst og streng selektion af druer blev dominerende.

Søren Frank anmelder: Her er 15 Barolo-vine

Bortset fra Conterno, som viser sig fra en ny og spændende feminin side, er der tale om fuldblodsbarolo over hele linjen. Således tegner der sig allerede nu, hvor ligeledes gode årgange 06-07 og 08 ligger og vokser sig store i kældrene, et billede af en ny perlerække på linje med 1996-2001. Barolo er som bekendt en vin, der i den grad kræver tid, så entusiasterne vil få mange timer til at gå i årene fremover med at placere 05 i hierarkiet 2004-2008.

Miniguide til Barolo

La Morra: Dette relativt store område i den nordvestlige del af Barolo-appellationen står for de mest burgundiske og feminine vine, relativt lyse, bløde og tidligt udviklede.

Barolo: Landsbyen, der har givet navn til appellationen, ligger som La Morra på den vestlige side af den højderyg, der skiller appellationen i to jordbundstyper og stilarter. Vinene er således også til den elegante side.   

Castiglione Falletto: Her befinder vi os midt mellem Barolos to hovedterroirer: Castiglione forener La Morras elegance med Monfortes tyngde og power.   

Monforte: Her er vi kommet over på den østlige side af højderyggen, hvor vinene er mere mørke og maskuline. Monforte har masser af krop og tyngde.  

Serralunga: Denne kommune byder på Barolos mest længelevende vine. I gamle dage, hvor man blandede baroloen fra hele distriktet, udgjorde serralunga altid rygraden i vinen. Vinene herfra kan være strenge, ikke mindst i deres ungdom, men også meget elegante med fin duft af rose og knastør engelsk lakrids i eftersmagen.

Søren Frank anmelder: Her er 15 Barolo-vine