( Søren Bidstrup )

Da den tidligere elitesportsmand og OL-medaljevinder Arne Nielssons kone forlod ham efter 21 år, tog han sit livs dyk ned i en dyb krise. Væk var hans viljestyrke og fighterinstinkt og evnen til altid at nå i mål. De sædvanlige strategier kunne ikke bruges, skriver han i en ny bog.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Arne Nielsson

Se alle Søren Bidstrups fotos af coach, forfatter og tidligere elitesportsmand Arne Nielsson.

. (Foto: Søren Bidstrup). (Foto: Søren Bidstrup). (Foto: Søren Bidstrup). (Foto: Søren Bidstrup)

Se også

• Sådan styrer du dit raseri
• Fra opdrager til coach
• Test dig selv: Hvor besværlig er du?
• Weekendmad: Kalvekoteletter, tomatrisotto og melonsalat
• Ravioli med pancettafyld
• Weekendmad: Brisler, skrubber og flødeboller
• Flødeboller
• Fjordskrubbe med lun agurkesalat

Fakta

Arne Nielsson i samarbejde med Bjarne Lellek og Marianne Schjøtt Rohweder

Viljen sidder i hjertet

Peoples Press 249,95 kr.

Blå bog

Født i Herlev 1962. Har to brødre.

Mødte i 1986 Dorthe, som han har to sønner med, Marcus på 18 og Oliver på 14.

Ti-dobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. Har 73 danske mesterskaber bag sig.

I dag er hans foretrukne motionsformer mountainbike og løbetræning.

Certificeret kognitiv coah.

Har siden 1996 været professionel coach og foredragsholder, primært for erhvervslivet og idrætsfolk.

Forfatter til bestselleren: Viljen til sejr og Din teenager skal coaches - ikke opdrages.

Kom godt gennem krisen

Giv dig selv en timeout ved at tage en tur på f.eks. mauntainbike i skoven. Når du skal koncentrere dig 100 procent fysisk om noget – de smalle og stejle stier i skoven uden at falde af cyklen – kan du ikke tænke på krisen samtidig. Motion kan give et tiltrængt pusterum, også selv om det kun er i begrænset tid.

Den største accept er accepten af det, du ikke kan acceptere. Når hjernen og kroppen skriger af smerte kan det være umuligt at forstå sætningen. Men det er her, det hele starter. Man bliver nødt til at acceptere det, der er sket og erkende, at man er i krise, før man overhovedet kan bevæge sig i nogen retninger. Det lyder nemt, men er svært.

Glem alt om hurtigt sukker. Både det sukker, der kan spises, og det sukker, man kan proppe i sig i overført betydning: Trøstende ord fra omgivelserne som »Hun var også dum og irriterende, og det er selvfølgelig dig, der har ret,« kan være dulmende her og nu. Men i det lange træk med at komme fri af krisen, kan de kun bruges i begrænset omfang og ikke i det lange løb .

Kilde: Arne Nielsson

Af Anne Funch
Lørdag 16. maj 2009

Fem små ord, eller seks, hvis han tager sit navn med.

Så meget – eller lidt – skulle der til, før det gode liv på et øjeblik gik i smadder. Et liv, han pludselig kun kunne stå og betragte på afstand, fordi det ikke længere var hans. Det gode liv var slut, færdig, finito. På et enkelt sekund. Eller så lang tid, det nu tager at sige:

»Arne. Jeg elsker dig ikke mere.«

Det er snart to år siden, at Arne Nielsson fik den fatale besked af Dorthe, ude i indkørslen en eftermiddag i september.

Se flere billeder af Arne Nielsson i galleriet til højre ....

To år og en bog siden. Bogen ligger lige nu på havebordet hjemme i Holte og fortæller med sin titel, at »viljen sidder i hjertet.« Den er netop udkommet, og er ifølge Arne Nielsson skrevet til de mennesker, der som han selv pludselig og uventet ramler ind i en krise, det kan være svært at slippe ud af.

Hvad enten det er dødsfald, sygdom, fyring, skilsmisse eller andre alvorlige og ud forudsete situationer.

Den tidligere elitesportsmand, OL-medaljevinder, coach og foredragsholder havde selvfølgelig hørt den slags historier før. Om mennesker, der pludselig bliver forladt af deres livs kærlighed.

Men det havde aldrig, aldrig nogensinde været en risikofaktor, Arne Nielsson havde haft med i opbygningen af det gode liv, hvor fundamentet var kærligheden mellem Dorthe og ham, inklusiv deres to drenge.

Så var der alt det udenom. Karrieren, det dejlige hus i Holte og huset i Frankrig, samværet med vennerne og alle de gode ferier med familien. Kort sagt alt det, der for ham havde været indbegrebet af det gode liv, hvor han var gået fra den ene sejr til den anden.

»Jeg elsker dig ikke mere.« Hvor banale kan den slags replikker lyde? Og hvor ondt kan de gøre? Det var blevet til et kort og heftigt skænderi, hvor Arne Nielsson i løbet af ti minutter fik sagt en masse rigtig grimme ting.

»Jeg havde fået en granat smidt i hovedet. Pludseligt og fuldstændig uventet havde Dorthe taget sig sammen til at sige det, som viste sig at have været under optræk et stykke tid, og som jeg af en eller anden grund ikke havde set. Jeg fik ikke de store forklaringer, kun at hendes kærlighed til mig var udtømt. Så kørte hun,« forklarer Arne Nielsson, der husker, at han i dagene efter blev overmandet af en form for fornægtelse.

Han ville ikke se realiteterne i øjnene og måtte gradvis erkende, at han var en mand, der befandt sig i dyb krise. En mand, der savnede den vidunderlige kvinde, han i sin tid mødte til en fest i Herning, da hun var 19 og han selv 23 og på vej til VM i Montreal.

Umiddelbart efter skænderiet i indkørslen flytter Arne Nielssons kone på hotel, og kort tid efter finder hun en lejlighed i Lyngby. Parrets to store teenagedrenge bor skiftevis en uge hos deres mor, og en uge hos deres far.

Det er værst, når drengene ikke er hos ham. Så kan han næsten ikke overskue den forbandende stilhed i et hus, der plejer at være fyldt med grin, småsnak, diskussioner, musik, mobiltelefoner, køkkengryder, bordtennis, tv.... og lyden af familie.

»Jeg mister fuldstændig appetitten og tvinger mig selv til at spise bananer og rugbrød, som er den eneste form for mad, jeg kan få ned. Mit immunforsvar ryger i bund, og jeg indser, at jeg bliver nødt til at gøre noget. Selv om nære venner og familie har forsøgt at hjælpe, er det ikke tilstrækkeligt til at hive mig op,« forklarer Arne Nielsson.

Fra sin tid med elitesport og fra sit nuværende job ved Arne Nielsson godt, at han er en fighter. De kommende måneder skal vise sig at blive den største udfordring og den længste distance nogensinde.

»Kort tid efter, at Dorthe er flyttet, må jeg indse, at jeg godt kan pakke alle mine sædvanlige strategier sammen, som jeg har brugt både i elitesporten og senere i mit arbejdsliv. Intet af det virker, for hvor jeg tidligere har arbejdet med strategier om, hvordan man sætter sig mål og opnår dem, er jeg pludselig havnet i en uforudset situation, som jeg ikke selv har skabt. Eller i hvert fald på det tidspunkt er klar over, at jeg har medvirket til at skabe. Jeg kan ikke sætte mig et nyt mål om, at Dorthe skal elske mig. Det kan jeg jo ikke.«